Personlige grænser er vores interface til omverdenen. Der hvor jeg’et holder op og de andre begynder. Det er dine grænser der definerer dig som et unikt individ, midt i en kaotisk mangfoldighed, med dine særegne værdier og mål i livet. Det er ved at kende dine grænser, du får opfyldt dine behov, varetager dine interesser og beskytter din familie.

Om Workshoppen

På workshoppen vil vi undersøge hvordan du kan blive mere opmærksom på dine værdier og grænser, og hvornår de tilsidesættes og overskrides, af andre og af dig selv.

Det er vigtig, hvis du:

  • Ønsker at fremtræde mere troværdigt
  • Ønsker at blive mere klar i mælet og tydeligere i dine JA’er og NEJ’er
  • Er træt at af gå på kompromis – med dig selv
  • Ønsker at komme din hensynsbetændelse til livs og overvinde din konfliktskyhed
  • Ønsker at træffe beslutninger du ikke fortryder
  • Ønsker at kunne give udtryk for dine behov
  • Ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter
  • Ønsker at kunne regulere dine grænser fleksibelt efter behov

Vi vil, gennem teori og praktiske øvelser, undersøge og blive klogere på, hvor dine grænser går og hvordan du selv kan respektere og vedligeholde dem med god samvittighed.

Vil vil belyse de psykologiske mekanismer bag det at sætte grænser, samt forskellige niveauer og områder for grænsesætning.

  • Du vil blive klogere på hvordan du kan opløse konflikter, uden at resignerer og trække dig
  • Du vil få mere klarhed og vished om, hvad der er vigtig for dig og hvorfor
  • Du vil få en oplevelse af i hvilke konkrete situationer du undgår at reagere på dine grænser, og prisen du betaler ved ikke at gøre det
  • Du vil få øvelse i at forsvare dine grænser, så andre ikke overskrider dem
  • Du vil få øvelse i at regulerer dine grænser, så du forbliver fleksibel
  • Du vil få en højere grad af klarhed over hvad du kan arbejde videre med, for at manifestere dig tydeligere i verden.

Workshoppen ledes af Karl-Otto Sandvik og Søren Stistrup

Alt det praktiske

Hele pakken koster 650 kr. og løber af stablen lørdag d. 28 marts fra kl 9:30 til kl 18:00

Der vil være snack og lidt mundgodt, kaffe, the og vand i løbet af dagen, samt en sandwich til frokostpausen.

Det er ikke påkrævet at du har tidligere erfaring med “mandearbejde”. Du kommer bare som du er.

Lokation: Regnbuefabrikken, Ørvadsvej 25A, 8220 Brabrand

Tilmelding ved betaling af 750.- på mobilepay til 2241 4332 og SMS med navn og telefonnummer.

Max 10 deltagere.

 

Om Søren

Søren er en erfaren rotte i at arbejde med mænd og mandeproblemer. Han har en mangeårigt erfaring fra mandegruppeforløb og en-til-en sessioner med mænd. Sørens styrke er hans evne til at fange de små ting af stor betydning, og holde et rummeligt insisterende fokus på dem. Søren formår at skabe ro og tryghed, så det svære og ubehagelige kan få plads og nænsomt blive inviteret frem i lyset.

Søren styrke er at lade gruppens samlede retning være styrende for hvad der er vigtigst for gruppen og den enkelte. Frem for at styre processen, støtter han den retninger der er vigtig for helheden.

Søren ser det som et vigtigt del af mental og følelsesmæssig frisættelse at få kroppen i tale, hvorfor fysiske øvelser/bevægelse og musik indgår som en naturlig del af hans arbejde.

Søren er uddannet og certificeret psykoterapeut fra ID academy og har desuden en lang karriere i det private erhvervsliv, en personlig rejse med skilsmisse, stress, børn og delebørn og hvad der deraf følger af tumult, som baggrund.

Om Karl-Otto

Karl-Otto brænder for sagen med en høj grad af disciplin, indsigt og ærlighed som gør, at han er god til at eksemplificerer og sætte sig selv i spil på en åben, inspirerende og humoristisk måde.
En dyb personlig indsigt i afhængighedsproblematikker og dysfunktionelle relationer, har gjort ham til en vedholdende og seriøs researcher, og dermed personligt og fagligt velfunderet.
Han er en mand der lever i integritet med hans værdier. Det gør ham troværdig og tillidsvækkende og han fremstår ufiltreret, på en befriende måde.

Karl-Otto er vedholdende, metodisk, modig og han evner at skære til benet, når det er nødvendigt.
Han er uddannet NLP Mastercoach og har mere end 10 års erfaring som mandecoach med godt og vel 2000 en til en sessioner på bogen. Han har co-faciliteret både nationale og internationale manderetreats og ledet adskillelige mandegrupper.
Hans store erfaring gør, at han fremstår som respektfuld/rummelig, robust og vis.

Ord fra deltager på et manderetreat:
“Karl-Otto stod for mig som en unik og hel mand, hvor maskulinitet, følelser og spiritualitet var fuldstændig integrerede. Det var rørende for mig, når han kontekstualiserede gennem fortællinger om sit eget levede liv, sorg, håb, sejre og vision for fremtiden.”