Frygt kan opdeles i to kategorier; Den usunde frygt der bunder i kaos, magtesløshed meningsløshed og den sunde frygt, der har rod i at stå ansigt til ansigt med en selvvalgt udfordring med udsigt til forandring.
Derfor er et helt forventeligt at mærke modstand og sug i maven ved tanken om at ændre på noget velkendt. Det er faktisk et sundhedstegn, men du skal sondre mellem den sunde og den usunde frygt. Hvis du lader dig styre af den usunde frygt alene, er det sikkert som ammen i kirken, at dine muligheder for at bringe orden i det kaos der måtte hersker, er lig nul. Lige som du ikke kan træffe sunde beslutninger hvis du lyver for dig selv.
Hvis du vitterligt ønsker ændringer i dit liv, er det uundgåeligt at mærke frygt, tvivl og usikkerhed.
Vi vil i hele forløbet i Mandecirklen arbejde intensivt ind i dette tema, der er afgørende vigtigt for at kunne skabe sig en meningsfuld tilværelse. Ikke en tilværelse renset for frygt eller tvivl, men fra et sikkert ståsted, med styrke og fundering til at konfrontere og transformere tvivl og frygt til meningsfuld retning.